Min baggrund og uddannelse

Homøopatisk vejleder

Jeg er uddannet som homøopatisk vejleder inden for antroposofisk homoøpatisk medicin i 2009, og i 2011 valgte jeg at specialisere mig i homøopatisk allergibehandling.

Desuden har jeg en mangeårig antroposofisk baggrund, hvor jeg har arbejdet indgående med det antroposofiske menneskesyn og erkendelsesgrundlag, blandt andet som lærer på en Rudolf Steiner skole. 





Bachterapeut

Første gang, jeg stødte på Bachs blomsterremedier, var i forbindelse med en længerevarende periode med samtale- og gestaltterapi. Ved slutningen af hver terapikonsultation fik jeg tilbudt en flaske med blomstermedicin, som jeg taknemmeligt modtog. Dråberne var en stor hjælp og understøttede forløsningen og bearbejdningen af følelser og fortrængninger, og de virkede meget befordrende for min personlige vækst. Derefter glemte jeg alt om eksistensen af remedierne.

Mange år senere opdagede jeg den velkendte cedertræskasse med de 38 flasker i vores lokale helsebutik, og jeg begyndte herefter at bruge remedierne.

Som en naturlig fortsættelse af mine positive erfaringer med Bachs blomsterremedier blev jeg uddannet bachterapeut ved Den Internationale Bachterapeut Uddannelse og arbejder nu som registeret bachterapeut i Dr. Edward Bach-fonden.